Ved fastsættelse af forældrebetaling, har vi som privat fritidshjem valgt, at forældretaksten maksimalt skal være det samme, eller lidt billigere end forældretaksten i en tilsvarende institution i Københavns kommune.
Forældrebetalingen pr.1/8-2024 er 1724,- kr. om måneden i 11 måneder om året (i juli betales der ikke forældretakst).
Forældrebetalingen er kun en del af de samlede udgifter ved en institutionsplads. Den anden del er et kommunalt institutionstilskud fra det enkelte barns bopælskommune.
Vi har børn fra forskellige kommuner, og der kan godt være variation i tilskuddets størrelse fra kommune til kommune. Det skyldes, at kommunerne tager udgangspunkt i, hvad prisen er i deres respektive kommune. Hvis der derfor er kommuner, som ikke vil give det samme i institutionstilskud som Københavns kommune, så er forældrene nødt til at betale 50% af differencen.
Med hensyn til evt. søskenderabat eller økonomisk friplads, så skal I som forældre kontakte jeres bopælskommune.
Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I meget velkomne til at kontakte fritidshjemslederen på ledelse@fritlindholm.dk
Se vedhæftede dokument: Differentieret forældrebetaling ved bopæl i andre kommuner end København
